Historien om Restaurant Els

 

Historien om Restaurant Els begynder egentligt i 1853, hvor Christian Frederik Bredo Grandjean opførte den nuværende bygning. Allerede dengang indrettedes de smukke lokaler, som restaurantens gæster kan beundre den dag i dag.

I 1853 husede bygningen blot ikke en restaurant, men et konditori, hvor en lang række berømtheder fra personkredsen omkring Det Kongelige Teater havde deres gang. Blandt disse var en nær ven af familien Grandjean, nemlig den senere verdens-berømte danske digter, Hans Christian Andersen – der i øvrigt beærede konditoriet med et digt til indvielsen.

Nøjagtig som nutidens gæster kunne H.C. Andersen glæde sig over de seks smukke vægmalerier forestillende kvindeskikkelser, der symboliserer de fire årstider samt dansens og musikkens muser.

Billederne er malet af Christian Hetch, en af datidens kunstnere med tilknytning til Det Kongelige Teater.

Omkring århundredeskiftet blev Grandjeans konditori omdannet til restaurant  og har været det lige siden.

Restaurant Els har nu gennem mange år markeret sig stærkt som et spisested i den øverste ende af kvalitetsskalaen. Denne kvalitet, kombineret med restaurantens ganske særlige charme, har gjort Els til en kendt og værdsat restaurant.